Nils Møller
Nils Møller har beskæftiget sig fuld tid med keramik siden 1998, hvor han gik på Clay Art i Århus i 1½ år (nu Århus Kunstakademi). Siden har han uddannet sig 3 år på Glas og Keramikskolen i Nexø (nu Kunstakademiets Designskole, Bornholm). Efterfølgende har han gået 2 år på Designskolen Kolding (nu Kandidatprogrammet i keramisk design). I 2009 etablerede han eget værksted og butik i Sæby, Nordjylland.
Sæby Porcelæn
Værksted og butik går under navnet Sæby Porcelæn.
Nils Møller arbejder hovedsageligt i støbt porcelæn. Han står selv for hele processen fra ide og design til det færdige produkt.
Porcelæn med præcision
Udførelsen af modeller og støbeforme er meget tidskrævende, og kræver stor præcision for, at det endelige produkt bliver perfekt. Alle modeller bliver håndlavet i gips, hvorefter Nils laver støbeforme over modellen.
Når støbeformene er tørre, hældes en flydende porcelænsmasse ned i formene. Støbeformenes sugende egenskab gør, at der dannes en skal af porcelæn. På den måde kan man lave en ensartet tykkelse og lethed
på produktet.
Glasurer bliver løbende udviklet, og nogle glasurer er blevet klassikere, som Nils har brugt igennem 20 år.
Da Nils hovedsageligt fremstiller brugsting, er det vigtig at glasuren er holdbar og stærk. Derfor er det en blank transparent glasur, han benytter på indvendige side af produkterne, da den er rengøringsvenlig.
Glasuren han benytter til udvendige flader, er silkemat. Den matte glasur er med til at understrege formgivningen. Alle produkter fra Nils Møller er håndlavet på værkstedet i Sæby. Tingene bliver støbt i porcelæn og forarbejdet i hånden, hvorefter de bliver forglødet, glaseret og brændt til 1260 grader.
Høj kvalitet og stilrent design
Nils Møllers produkter udtrykker høj håndværksmæssig kvalitet og et stilrent design. Hovedparten af produkterne tager afsæt i geometriske former, og får dermed et arkitektonisk udryk.
For oplysninger om åbningstider i Sæby Porcelæn samt andre forhandlere af hans porcelæn kontakt venligst pr. mail.
Særlig tak til Statens Kunstfond for økonomisk støtte til udførelse af hjemmeside og promovering på sociale platforme.
Nils Møller – Sæby porcelæn
Her får du:
- Høj håndværksmæssig kvalitet
- Tidsløst design
- Lokalt kunsthåndværk
- Holdbart materiale
- Rengøringsvenlige produkter